onsdag den 25. marts 2015

Hundetræningshallen - www.active-dogs.dk


En af hovedårsagerne til at vi købte stedet var at der var en fin hal. Hallen er lige den mindste, men det var det bedste vi kunne finde da vi ville købe. 

På trods af hallens lille størrelse 13*20m er den alligevel rigtig fin at træne i. 




I hallen var der et rigtig fint værksted vi først skulle tage ned. Værkstedet stod desværre i vejen. Det var super godt lavet og det skar lidt i hjertet at pille det ned.
Alle materialerne genbrugte vi hunderummet.




Efter 10 timers arbejde!! 

Shockpadden er rullet ud og kunstgræsset - som vi forhandler her: www.active-floor.dk - ligger stadig i rullerne. 


Her er Marek og hans kollega i gang med at lægge græsset ud.
Det fungerer bedste ved mindst 15 grader, vi kunne kun sørge for 6 grader, hvilket gjorde græsset ret stift. 
Marek og kollegaen kom kørende helt fra Tjekkiet for at lægge græsset ud. De var super søde, boede hos os, og gjorde et super godt stykke arbejde.


Skåret rigtig fint til! 


Limningerne bliver lige tynget lidt af nogle fliser.

Det er ikke kun agility der trænes i hallen. Derfor er der blevet sat et spejl op til lydighedsfolket, og til dem der træner dogdance.

Lyset er LED-rør - det giver et super godt lys + det er billigt at have tændt.
Vi har sat en bevægelsessensor på så de mennesker der lejer hallen ikke skal huske at slukke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar