Påsken i år er ikke gået stille hen.
Vi startede med dette vejr:
Og endte med det skønneste solskin, ikke super lune grader, men nok til at især jeg er blevet solskoldet.
Pause på terrassen som blev renset mellem fliserne, fejet og indrettet.
Taget på hallen skal ordnes, eller dvs, tag rygningen skal løsnes og skummet i toppen der hindrer fygesne skal skiftes da det er mørnet væk det gamle.
Vi fik fældet træer, og så fik vi fældet træer. 10-12 store popler, birk og pæretræer er blevet væltet. Enten fordi de stod i vejen for huset, en kommende tilbygning eller søen hvor de bar var blevet alt for store.
I stedet vil vi prøve at lave et pæretræs espalier langs søen. Det bliver ikke lige så højt, samtidig med at det skaber noget hygge.
Vi er ikke selv de store skovhuggere. Vi måtte skaffe professionel hjælp. Hvilket kun kan anbefales.
Endnu en pause gøres der klar til på terrassen.
Hækken er kommet væk, nu overvejer vi om vi skal have fat i en stubfræser for at få stubbene væk, eller om vi skal give os i kast med at grave dem op.
Søen, nu med uden de kæmpe popler langs siden
Nogle af de små træer var simpelthen plantet for tæt, så vi har tyndet lidt ud for at give de resterende lidt bedre muligheder for at udfolde sig.
Læskuret skal også fjernes, det nåede vi desværre ikke.
Luft ved huset, nu hvor de to store birketræer og hækken ikke skygger.
I gang med hundegården kom vi også. Det bliver godt, især for hundene. Alt flisen vi fik hugget efter træerne bliver lagt som bund i gården.
Ca. 30 m3 blev det til! - Hårdt arbejde!
Og ca. 400 m2 hundegård får de. Det er da også noget :-)
Det ligner lidt en slagmark. Marken skal pløjes, harves og såes, så det går nok. Men en smule kaotisk ser det ud lige nu.
Derudover fik vi:
- Flyttet og lavet hegn, så haven er lidt mere hundesikker.
- Lavet et led, så vi kan komme ind og ud
- Isoleret radiatorrør på loftet, vi fyrer helst ikke for gråspurvene.
- Flyttet fuglehuset, bare fordi træet er fældet skal det da ikke gå ud over de små - heller ikke selvom vi ikke vil fyre for dem.
- Lavet havetraktoren - tak far!
- Lavet plæneklipperen - tak far!
- Spist pizza
- Blevet solskoldet
Næste projekt bliver at få renset søen for grene og ryddet op på bredden. Derudover skal der skiftes et vindue i fyrrummet - og så begynder plænen vel at vokse + 100 andre ting.






















Ingen kommentarer:
Send en kommentar